From a silent whisper to a rock`n roll roar...

RIAA: The Recording Industry Association of America, eller blot RIAA.
Ovenstående er en organisation, der repræsenterer størstedelen af pladeselskaberne og -distributørerne i USA. RIAA blev dannet i 1952, primært for at administrere en teknisk standard for vinylplader. I Hi-Fi sammenhænge bliver den brugt som udtryk for selve den forstærkningsdel, der skal hæve det meget svage signal fra pickuppen op til et niveau i styrke som en CD afspiller eller andre apparater. Tidligere var det en indgang der almindeligvis var indbygget i forstærkerne, nu købes den oftest som selvstændig elektronik komponent. Både for bedre lyd, men også fordi der kun sjældent er en dedikeret pladespiller indgang på forstærkeren.

At fremstille en forstærker, der skal bringe det ganske svage signal fra en pickup op på et niveau, hvor musikken sprudler og lever med den tiltænkte balance efter RIAA korrrektionen, er at betegne som et virkeligt svendestykke.
Det er ganske enkelt en meget kompleks opgave, og en nødvendighed for at den gode lyd der er tilvejebragt gennem indspilning, pickup, tonearm og spinner, ikke bliver tabt i en integreret IC chip i et flot alukabinet. Netop denne type RIAA´er dominerer markedet i den prisklasse hvor musikelskeren kan være med.

Heed Audio har I mine ører et meget stærkt program af meget vellydende forstærkere der ikke står i vejen for lyden. De er alle kendetegnet ved at være opbygget af diskrete komponenter, og sprudler af energi, spilleglæde og livestemning, og det er blevet så svært at finde i mange nutidige produkter. Heed lever op til de høje krav man havde til RIAA´er i LP´en første storhedstid..

Heed Questar

Heed Questar har primært prisen imod sig! den er simpelthen så billig at mange "entusiaster" ikke vil regne den som en seriøs RIAA, og de må siges at gå glip af en lille perle.
Er du mere åben og blot følger dine ører og dit hjerte, venter der dig en gennemmusikalsk RIAA der altid er i humør til at lege, med en sprudlende tilgang til musikken. Questar findes i 2 udgaver, en MM udgave der er baseret på MM delen i Quasar, samt en MC udgave der ligeledes er bygget over Quasar, men i en noget simplificeret udgave, uden reguleringsmulighederne for følsomhed og impedans. Kører du med en mainstream MC pickup er det ikke et problem. Som standard kommer Questar med en outboard PSU i egen plastkasse, men Questar kan ligeledes købes eller opgraderes med den extreme eksterne Q-PSU. Hvis du udelukkende benytter MM pickupper, op i den højeste klasse, vil en Questar MM med Q-PSU være en fin endestation.

HiFi-Choice: "We found this unit lively and rhythmic. It really enjoys a good rock'n'roll thrashing and does bass timing with great aplomb. That's not to say it's coloured or, at least, not obviously so. There's a trace of upper-bass lift, both subjective and measured, but it's not enough to intrude and in more laid-back classical music, for instance, the sound comes across as very neutral...
Detail is also good, with quite precise imaging in both directions and rather impressive insight into the acoustic properties of the recording venue, the kind of thing that is all too easily lost in amplifying the minute and fragile signal off a cartridge. We definitely found the most musically satisfying results were with quite upmarket cartridges, suggesting that this amplifier's natural home is in refined and capable systems...."

Stereoplay: "Die im Class-A Betrieb arbeitende Eintakt-Ausgangstufe sowie die kanalgetrennten Versorgungsspannungen finden sich in beiden Typen. Zum Hörtest stand das Laufwerk Nouvelle Platine (8/01) nebst Tonarm Linn Ekos bereit. Für die MM-Vergleiche bestückten die Tester ihn mit dem Tonabnehmer-Highlight Reson Reca (2/06).
Die Heed Questar MM spielte nicht ganz so frei und offen in den Höhen, doch gefiel sie mit vollem Bass und schwelgerischen Klangfarben. Die Musiker wirkten sozusagen wenig nervös."

Det er sørme fornemt selskab at være i...

Technical specifications
Input:	3 mV/47 kOhm (Questar MM) 220 µV/100ohm (Questar MC)
Frequency range:	20 Hz - 20 kHz/± 0,3 dB
Gain:	42 dB (Questar MM) 64 dB (Questar MC)
Signal/noise ratio:	82 dB (Questar MM) 74 dB (Questar MC)
Headroom:	20 dB (Questar MM) 18 dB (Questar MC)
Channel separation:	50 dB (1 kHz)

Er du i markedet efter en RIAA der kan tilgodese ikke blot lyden, men også de justeringmuligheder en High-end Low Output MC pickup kræver, look nu further. Quasar leveres som standard med Q-PSU som ses her sammen på billedet.

Q-PSU´en består af 40.000 Mf. ladelyttere og en 60 VA afskræmet ringkerne for en stabil strømforsyning med MASSER af dynamisk swing. Her er den kombineret med en Headunit hvor du via små bøjler kan justere impedans og kapacitet for et perfrekt match. Selv elskere af Denon DL103 kan på højeste ohm indstilling få et rigtig godt match. Quasar er dermed en gennem musikalsk RIAA der lader alle kvaliteter skinne igennem fra selv bekostelige front-end systemer. Altsammen til en pris der ikke er højere end en mellemklasse MC Pickup, med en lydkvalitet der får én til at undres over at CD salget ikke er faldet hurtigere end det gør..

Med Imagehifi´s ord: "The soundstage is not only vastly wide, unbelievably deep and quite high, but it shines with an inner composure, imperturbability and plasticity only available otherwise from the very best phono stages. I rank the Quasar among them without hesitation, even at the risk of being throttled by the high-price lobby. And I would enthuse even further. The midrange has colour and fire, aura and attack, and the top, even if not the most extended, delivers detail en masse, is meticulously clean, and possesses, what one rarely finds, air and (!) luminosity. The Heed Quasar is the answer to the fervent prayer of all costconscious analogue fans: it does MM, it does MC, it is flexible, it is robustly built, and sonically – a phenomenon!"

Technical specifications
MM input:	3 mV /47 kOhm / 100 pF
MC input:	adjustable
Sensitivity:	100 µV - 220 µV - 600 µV
Impedance:	100 Ohm / 220 Ohm / 470 Ohm
Output voltage:
"Low Out":	220 mV/100 Ohm
"High Out":	775 mV (0 dBm)/ 22 Ohm

Spinner?

Sound eScape er specialist i pladespillere, med et livslangt kærligheds forhold til alt vinyl relateret afspiller udstyr, og et ønske om at hjælpe dig til den bedste vinyllyd på markedet!

Ophængt og afhængig

Et emne der optager mange vinyholikere er hvorvidt pladetallerken og armboard skal være afkoblet fra nærmiljøet gennem masse eller gennem affjedring. Nærmiljøet skal læses både som motor, plint og underlag.  

Acoustic Research skulle efter sigende have opfundet det flydende ophæng, som det ses udført op gennem 70´erne i pladespillere som Linn LP12, Thorens 14X/16X serien, samt Aristons RD80 og deres kendte tønde, Systemdek ligeså. Denne form for afkobling blev udført med spiralfjedre i metal til afkobling mellem plint og subchassis, hvorved også vibrationer fra AC motorerne kun havde forbindelse med subchassis gennem en drivrem udført i gummi.
Linn LP12 lever i bedste velgående med denne oldtidskonstruktion, og også Systemdek har overlevet sig selv som Audio Note One pladespiller. Også Michells og Oracles skulpturelle pladespillere afkobler via ophængning i spiralfjedre. I 80´erne lancerer Thorens deres kendte og udbredte 300 serie med ophæng med bladfjedre, som ikke led af spiralfjedrenes manglende evne til at arbejde som et stempel op og ned uden vuggen fra side til side.
Efter min mening bliver det først vellykket i samarbejde med Phonosophie, hvor Thorens kan lancere de kendte TD2001 og TD3001. I disse udgaver benyttede man udover en anden og rigtigere placering af fjedrende, også længere fjedre som gav en systemresonans på under 5Hz, uden vuggen til siderne. Ganske fine eksemplarer af et godt flydende ophæng, der stadig kan købes som Phonosophie N.3 pladespilleren.

Udover ovenævnte afkobhlinger er der en lang række af kunststof stave og stykker samt støddæmpere som I SME 20 og 30, og gummiafkoblinger i Roksan Xerxes , der kan sende en LP 12 og andre spiralfjedre konstruktioner til tælling De senere år er de såkaldte massepladespillere blevet mere populære, jo tungere des lavere frekvens vibrerer de på. For afkobling af motorens vibrationer er denne oftest placeret i sit eget hus, og den eneste forbindelse gennem rem eller fisketråd til drivsystemet. I den anden ende af de fastkoblede pladespillere har vi de bevidste letvægtere, som er mest udbrest gennem Rega´s tilgang og senest via den ultralette Funk Firm Vector pladespiller, i ja vel dybest set plastik.

Den ene type afkobling er ikke nødvendigvis den anden overlegen, men der findes elegante løsninger i alle lejre, og så sandelig også håbløse eksempler på dårlig ingeniørkunst der desværre efterlader et fedt aftryk af hobbyproduktion.

Uanset, afkobling er der brug for i disse mekaniske systemer, og med stor lydmæssig forskel til følge.

Drivsystem

Japanerne tog kampen op med de europæiske elastikker og direkte koblede gummihjul på indersiden af pladertallerken, og udviklede quartz styrede direct drives med motor og tandhjul bygget sammen med centerlejet, en dyr løsning med fordele og ulemper. Bortset fra få eksotika pladespillere som Garrard 501 med drivhjul og den allestednærværende scratch maskine Technics SL1200, er langt de fleste pladespillere i dag trukket af rem eller tråd. Det er meget simple løsninger, som både er gode, men også BILLIGE og som muliggør at rigtig mange firmaer kan bygge pladespillere. Udover drivsystem og chassis skal der bruges et centerleje, og en pladetallerken, ikke ligefrem rocket science selvom mange gør det til det...
Af centerleje er det udover Platine Verdier magnetleje, en lang række af stålakser i broncheforinger, nogle inverterede med oliepumpning, andre med stål- eller keramiske kugler. Clearaudio har med deres nye CMB leje tilført lidt gammel dyrt vin på nye papkartoner, idet at en tidligere dyr teknologi er blevet tilgængelig i en lav prisklasse. CMB lejet er ligedes et magnetleje, med keramisk spindel i en broncheforing, hvilende på magnetisme og luft. Der er ikke megen friktion og støj i dette leje. Der er dog generelt langt mellem nye tiltag på vinylsiden, det må jo være fordi at det perfekte er nået...:-)
Der er jo en del folk der mener at Linn LP12 70´er spinneren stadig er verdens bedste pladespiller....

Uanset, sørg for en god strømforsyning og et godt drivværk med som minimum både 33/45 omdrejninger. Accepter IKKE at du skal stå og sætte fingre på drivremme, og se din kæreste vende øjnene mod loftet i misbehag. EP´er, nye dobbelte albums og Maxisingler er jo også musik der skal nydes...En stabil og stærk PSU giver ligeledes ro, dynamik og timing til din pladespiller, så start her.

Heed Orbit MKII

Pladetallerken

Akryl, metal, acroplat skum, glas og keramik, jo jo også her er der mange veje til Rom. Mit råd går primært på ikke at forelske sig i enkelt elementer på en pladespiller, da sammenspillet mellem materialer er en dyd. Generelt ønsker man af en pladetallerken at den så vidt mulig skal understøtte pladen, bidrage til stabil rotation, samt aflede resonanser fra pladen under afspilning der ikke er en del af musiksignalet. En ikke helt let opgave..I kombination heraf ses en række pladestrammere og vægte og så er kombinationsmulighederne næsten uendelig når vi tager eventuelle plademåtter med i ligningen...Ikke nemt at være køber til en ny spinner:-)

Heed Orbit - power to the spinners...

Heed Zene - music in action!